Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

EAT skolemad

Du kan købe EAT på vores skole

 

EAT er Københavns Kommunes sunde skolemadsordning. EAT er med til at udvikle en glad og sund madkultur på skolen.

 

EAT er skolemad som:

•                     smager lækkert, anrettes appetitligt og er lavet af sæsonens friske råvarer

•                     dyrker madglæden og rammerne for måltiderne

•                     tilpasser sig den kulturelle mangfoldighed på skolerne

•                     lever op til de officielle anbefalinger for sund skolemad

•                     har en økologiandel på cirka 75 %

 

Menuerne:

Hver dag kan du vælge mellem 2 munuer – DIS og DAT.

Til hver menu har du mulighed for at være PLUS og dermed få ekstra tilbehør, som vil variere fra dag til dag.

Alt kødet udover svinekød er halal.

 

Sådan serveres maden:

EAT tilberedes i skolens EAT-bod af den køkkenansvarlige. Han pakker maden, sammen med ældre elever på skolen, klassevis og elevernes dukse i 0.-6. klasse går i kantinen og henter klassens mad. Elever i 7.-9.klasse kommer individuelt og henter deres mad i kantinen, hvor de også har mulighed for at nyde deres mad.

  

Sådan bestiller du

Gå ind på hjemmesiden www.eat.kk.dk, hvor du bliver guidet gennem kontooprettelse samt bestilling og betaling.  Husk at bestille i god tid, da maden godt kan blive udsolgt. Husk også, at maden kan afbestilles (f.eks. ved sygdom eller udflugt) indtil kl. 9:00 samme dag. Læs mere om priser og generelle vilkår, bestillings- og afbestillingsfrister på www.eat.kk.dk.

 

Skolemad med tilskud

Familier med lav indkomst kan søge om tilskud til skolemaden, sådan at der kun betales mellem 0 og 10 kr. for maden pr. barn. Man kan få et ansøgningsskema på skolens kontor, men det er også muligt at sende en digital ansøgning ved brug af NemID. Læs mere på:

http://eat.kk.dk/artikel/skolemad-med-tilskud

 

Brug for hjælp?

Skolens kontor kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at få oprettet en konto mv.

Du kan ringe 82 32 44 44  eller skrive til kontoret på: valbyskole@kk.dk

 

God fornøjelse og velbekomme.