Sundhedsplejerske Jutta Jæger
Træffes på alle dage, undtagen fredag ml. 9 -14 Tlf.: 2939 9550
Skriv helst på Aula, da jeg tit har samtaler i samme tidsrum.
Sundhedstjenesten ligger på 2. sal. i den nordlige ende af skolen (ud mod Valby Langgade).
Sundhedsplejersken i skolen
Alle børn og unge får et tilbud om 3 samtaler og helbredsundersøgelser hos sundhedsplejersken i løbet af deres skoletid.
Barnet bliver tilbudt en indskolingssamtale og -undersøgelse i det første skoleår (bh.kl.), og en udskolingssamtale og -undersøgelse i 8.kl. Derudover får barnet et tilbud om samtale og undersøgelse i 5.klasse. Sundhedsplejersken sørger for at indkalde barnet.
Sundhedsplejersken tilbyder også åben konsultation for alle skoleelever og deres forældre, der har behov for en sundhedssamtale eller behov for en undersøgelse.
Sammen med skolens personale tilbyder skolesundhedsplejersken også andre sundhedsfremmende og sundhedspædagogiske aktiviteter. Det kan fx. være fælles klasseundervisning om sundhedstemaer, tiltag for at fremme skolens miljø i en sund retning eller forløb for børn med fælles sundhedsmæssige problemstillinger.